Elementstøtterne Super 10, Super 15 og Super 20 er fremstillet af aluminium og har en dobbelt teleskoperbar konstruktion, hvilket giver dem en lav egenvægt i forhold til den store tilladelige belastning. Super 20 er den letteste, længste og kraftigste elementstøtte på markedet.
De har en gaffelende, som let skydes ind i det selvlåsende klikbeslag under fastgørelsen på elementet. Klikbeslaget kan med fordel monteres på elementet, allerede imens det ligger på lastbilen, hvilket sparer både kran- og mandetimer, og dermed optimere din byggesag.
Elementstøtterne er fremstillet med små tolerancer, hvilket giver en stabil, nøjagtig og sikker opstilling. De har spindelstykker med skjult gevind i begge ender, som sikrer at der ikke kommer beton eller andet skidt ind i gevindet.