DM Supply er dansk forhandler for Hünnebeck og sælger derfor alle
Hünnebecks forskallings- og stilladsprodukter i Danmark og Grønland
Hünnebeck programmet dækker hele paletten fra fundamenter til høje vægstøbninger samt dækunderstøtninger i alle højder, også som dækborde til hurtig flytning og opstilling.
VÆGFORSKALLINGER
Rasto/Takko– et yderst fleksibelt kassettesystem med mange små og store kassetter. Særdeles velegnet til støbning af fundamenter og vægge. Bredder fra 30 cm til 240 cm og højder fra 120 cm til 300 cm samt et stort Hünnebeck program i tilbehør.
Manto – et kassettesystem til lave og høje vægge til stort støbetryk på op til 80 kN/m2. Kan leveres med ensidigt betjent ankersystem. Velegnet til klatring og store støbninger.
DÆKFORSKALLINGER
Topmax – et unikt dækbordssystem med stålkassetter på hhv. 10 m2 og 13 m2 til støbninger på op til 50 cm dæktykkelse med kun 4 støtter under hver kassette. Stålrammen, der er varmforzinket og pulverlakeret, har en højde på kun 12 cm. Flytning med op til 26 m2 per kranløft. Desuden et stort Hünnebeck program i tilpasninger med bl.a. Rasto/Takko eller Topec kassetter.
Topec – et kassettesystem i aluminium til dækstøbning. I princippet kun 2 enheder: Støtter og kassetter. Montering fra gulvet. Størrelser fra 45x90 cm til 180x180 cm.
Topflex – et dækforskallingssystem bestående af trædragere og rørstøtter. Yderst fleksibelt, kan tilpasses alle geometrier.
KLATRING
Klatresystemer – til brug ved støbning af høje bygværker som f.eks. højhuse, skakte, pyloner og søjler. Systemerne fås selvklatrende eller til kranhåndtering og kan tilpasses de vanskeligste forhold på både lodrette eller hældende flader. De er uafhængige af valg af systemforskalling.
UNDERSTØTNING
ST 60 understøtningstårn – et tårnsystem, som kan monteres indefra med integreret platformsdæk, rækværk og stige. Till. belastning 60 kN/søjle, dvs. op til 240 kN for et 4-søjlet tårn.
STILLADSER
Bosta 70 rammestillads – er et varmforzinket rammestillads med en bredde på 70 cm. Det er særdeles velegnet til facade– og renoveringsarbejder. Stilladsets bredde kan øges med forskellige typer konsoller, både i niveau med hoveddækket og forskudt. Den geniale diagonal sørger for, at stilladset automatisk rettes op i lod og vage.
Modex søjlestillads – er et varmforzinket modulstillads, der er velegnet som både facade– og industristillads. Takket være modulopbygningen med vertikalstandere, kan Modex også bruges til trappetårne, tribuner, podier m.m. Søjlerne har en meget stærk roset per 50 cm, der kan modtage 8 tilslutninger i både horisontal og vertikal retning.
Quikdeck – er en meget anvendelig og hurtigt monteret hængeplatform, der kan tilpasses næsten alle størrelser og former. Særdeles velegnet til renovering og vedligehold af broer, banegårde, lufthavnsterminaler, kraftværker eller bygværker, hvor man ikke ønsker gener for trafik eller personer eller, hvor traditionelt stillads vil være en meget dyr montageløsning. Hurtig montering pga. få komponenter. Till. belastning op til 300 kg/m2 (stilladsklasse 4).
SPECIALLØSNINGER
Hünnebecks vidensbank om infrastruktur indeholder erfaringer fra en lang række projekter af forskellig sværhedsgrad overalt i verden som f.eks. broer, tunneller, dæmninger m.m., hvor der er behov for specialforskallinger og klatreløsninger af mange forskellige slags.
Besøg Hünnebecks hjemmeside www.huennebeck.com for yderligere information eller ring til os på tlf. 4056 7536.